Som ung blev Niels mere og mere involveret i kriminalitet. Graffitien og biltyverierne blev dog udskiftet med mixerpulte og mikrofoner i 1994, da han med sin gamle ven Mark Urban startede gruppen Håndlangerne, som de følgende 5 år turnerede landet tyndt ved at besøge diverse live-jams og opbyggede sig et forholdsvis stort navn i Danmark. Alt dette dog uden nogen egentlige udgivelser.
Han gik på Gug skole i sine første år, men blev smidt ud af skolen pga. kriminalitet.
Derefter gik han på Vester Mariendal skole til og med 9. klasse.
Han tog 10. klasse på efterskolen i Dronninglund.[Kilde mangler]
I 1996 tog han HG1 på Aalborg Handelsskole, Langagervej.
I 1997 startede Niels på Aalborghus Gymnasium, han forlod stedet i 1999 som HF-student.
1999 fandt Niarn sammen med "heavyrockeren med tennissokkerne'" bedre kendt som Jonny Hefty, som tog ham med på den legendariske Hængerøv og Håndtegn-tour, der også havde deltagelse af navne som Jøden, PTA, Kazpa G og Kong Winther. Niarn fik sit navn i fokus.
I 2001 flyttede Niarn til København for at realisere sin drøm om at leve af musikken. Allerede efter et par år og et par features udgav han hans første solo-udgivelse, Glenn Francisco EP'en i samarbejde med Run For Cover Records
I 2002 blev Niarn dømt for vold, da han overfaldt rapkollegaen Strøm og en fælles veninde på Nørrebro i København. Strøm kom dermed på Niarns liste over uønskede personer. En liste der i dag rummer navne som KDL, Joe True, Hel Sikkert Crew, Kong Winther, Heimer D aka. Ham Den Lange.
I 2004 udgav Niels sit debutalbum kaldet Årgang '79. Albummet blev udgivet i samarbejde med Copenhagen Records og ikke mindst Sundsdal. Niarns drøm om at udgive et soloalbum på et major label gik i opfyldelse.
- august 2005 - ca 10 mdr. efter Årgang '79 udkom blev eksemplar nummer 20.000 af skiven solgt, Guldpladen var i hus. Senere udgav han albummet Antihelt, der blev en lige så stor succes under Copenhagen Records.
I forbindelse med udgivelsen af Antihelt grundlagde han i samarbejde med Sundsdal crewet Blok13, Som startede med Razz' tidligere danser LASG , men som senerehen droppede ud på grund af uoverensstemmelser (høres sammen på nummeret BLOK 13) Hvor AMP kom med på et nyere udgave af nummeret og på musikvideoen. Og nu er en fast del af BLOK 13
Den 9. marts 2009 ramte Niarns fjerde album, Rød Aalborg, gaden og blev vel modtaget. På albummet gæster Blok13-drengene Klingen og gruppen AMP. Pladen er udgivet af Copenhagen Records og produceret af Sundsdal.
Niarn blev natten til den 21. august 2009 næsten ramt af et fragment under skudveksling i Jægersborggade på Nørrebro han blev dog ikke ramt, da projektilet fløj lige forbi hans kind. Han havde i øvrigt intet med skudepisoden at gøre men var ved at blive afhørt, da politet havde mistanke om, at han var ved at købe hash.[Kilde mangler]
I 2010 medvirker Niarn i det danske tv-program AllStars, hvor han repræsenterer sin hjemby Aalborg.
Niarn på spot-scenen på Grøn Koncert i Århus, Juli 2005
I 2010 har Niarn lavet et single track med Kon:trast. Tracket hedder Nitro og bærer præg af groft brug af Auto-Tune og blevet mere mainstream electro/rap.
- maj 2011 blev Niarn præsenteret som en del af det nye morgenhold på den nordjyske radiostation, ANR, fra 20. juni sammen med Anne Kejser, Geo og Niels Skovmand under navnet Anne og de herreløse hunde.