Ti år For Sent

Your rating:
Bedre sent end aldrig siger man det er sikkert sandt 
Så nu synger jeg den sang du aldrig fik 
Jeg prøver ik at bringe det tilbage som forsvandt
Det der brændte stille ud mens tiden gik 
Jeg ved min kærlighed til dig har fået en anden form 
Men du skal vide at den stadig er enorm 

Så nu får du din sang, selvom det er ti år for sent 
Nu får du din sang, selvom det er ti år for sent 
Du skal vide jeg mente alt hvad jeg sagde 
Fik bare aldrig sagt alt det jeg har ment 
Nu får du din sang selvom det er ti år for sent 

Jeg tror vi lod os vikle ind i alt for stramme bånd 
Vi troede mere på hinanden end på os selv 
Og pludselig så står man med en temmelig dårlig hånd 
Når man så skal vikles ud og sige farvel 
for regningen var blevet stor, da først den kom en dag 
Men hvis du mener at det kun var dig der gav

Så får du din sang, selvom det er ti år for sent 
så får du din sang, selvom det er ti år for sent 
Du skal vide jeg mente alt hvad jeg sagde 
Fik bare aldrig sagt alt det jeg har ment 
Nu får du din sang selvom det er ti år for sent

Måske du hører det her, måske du ikk gør 
Måske du lytter men synes at du har hørt det hele før 
Måske du tror jeg bare har holdt dig for nar 
Måske du ikk forstår jeg ikke selv forstod hvem jeg var 
Måske var dine planer bare en tand for ambitiøse 
Måske var mine ideer om livet alt for løse 
Måske du synes det hele er min skyld - måske jeg synes det din 
Måske er det at prøve at placere skylden til grin 
Måske du tror at det vi havde sammen bare forsvinder 
Hvis du brænder dine billeder og fortrænger dine minder 
Måske du allerhelst vil spole tiden tilbage 
Så du kan slette vores første kys den sidste skoledag 
Måske sku vi være blevet ved at lyve for os selv 
Måske vi sku ha fået perfekte børn og kedet os ihjel 
Måske er det kun mig der synes du ikk var tidsfordriv 
Måske er det kun dig der synes at jeg har smadret dit liv 
Måske har du ret, måske har du ikk 
Måske var det en bedre ide at la det ligge 
Måske så sku det bar ud nu, og pludselig kom det 
Måske jeg sku ha sunget for dig dengang du bad mig om det 

Nu får du din sang, selvom det er ti år for sent 
Nu får du din sang, selvom det er ti år for sent 
Du skal vide jeg mente alt hvad jeg sagde 
Fik bare aldrig sagt alt det jeg har ment 
Nu får du din sang selvom det er ti år for sent 

Man siger tiden læger alle sår, nu får vi se 
Men jeg tror nu på vi to er godt på vej 
Jeg ønsker kun det bedste for dig, ingen tvivl om det 
Og jeg ved det bedste for dig ikk er mig 
Tilbage er der kun at sige: beklager ventetiden 
På den sang du sku ha haft for længe siden 

Nu får du din sang, selvom det er ti år for sent 
Nu får du din sang, selvom det er ti år for sent 
Du skal vide jeg mente alt hvad jeg sagde 
Og nu har jeg fået sagt alt det jeg har ment 
Her har du din sang, jeg er ked at det blev ti år for sent
Get 'Ti år For Sent ' at: amazon.com  sheetmusicplus.com

Share your thoughts

No comments here yet... Be the first to give your opinion!