En stjerne på himlen 
og flere og flere 
i nat føder himlen 
med jordiske veer 
i nat lover himlen 
at den vil befri os 
Maria på æslet 
med lille Messias. 

Maria skal føde 
sin glæde med smerte 
der banker et hjerte 
bag vinterens hjerte 
selv kulden og mørket 
har håb de vil gi' os. 
Maria på æslet 
med lille Messias. 

Hun bærer på barnet 
nu føler hun veen 
et hjerte så trodsigt 
som spurvens i sneen 
en krybbe til vugge 
for den som skal fri os. 
Maria på æslet 
med lille Messias.

Lille Messias.

Og han som bær' verden 
bar hun som var kvinde 
som æslet bar hende 
da tiden var inde 
fred lyder det råb 
som nu genlyder i os. 
Maria på æslet 
med lille Messias. 

I nat ruger himlen 
på glæden og freden 
så varsomt i mørket 
som fuglen i reden 
og freden og glæden 
nu fødes de i os. 
Maria på æslet 
med lille Messias. 

I fødslen er glæden 
forbundet med smerten 
dog aldrig var glæden 
så hjemløs i verden 
men stalden og krybben 
er tegn som skal si' os. 
Maria fandt plads 
da hun fødte Messias. 

En plads mellem får 
i en stald mellem stude 
hun fødte og svøbte 
den lille i klude 
og hyrdernes glæde 
var stor som Marias 
lys tændtes i mørket 
nu fødtes Messias,
nu fødtes Messias,
nu f&oslash;dtes Messias.<br />
						     <br />
						     Thanks to ht